Fakta
Kulturarvsstyrelsen under Kulturministeriet varetager sikringen af disse kulturværdier gennem en række forskellige love inden for områderne fortidsminder, sten- og jorddiger og bygningsbevaring.
Fortidsminder, fredede og bevaringsværdige bygninger
Det Danmark, vi kender i dag, er resultatet af menneskets virkelyst. Hver generation har sat sit præg på land og by. Ud over landet findes der spor i form af
Det er ikke bare de enkelte kulturhistoriske elementer, der skal sikres. Ofte er deres omgivelser af en sådan værdi, at de bør bevares som værdifulde kulturmiljøer. Værdifulde kulturmiljøer er områder, hvor sporene af menneskets aktivitet gennem tiderne afspejler væsentlige træk i den historiske samfundsmæssige udvikling.
Staten, amter, kommuner og museer har et ansvar, når kulturhistoriske enkeltelementer og kulturmiljøer skal bevares, men også borgernes medvirken er nødvendig.
FORTIDSMINDER OG DIGER
Fortidsminder i landskabet
Fortidsminderne i landskabet udgør en stor del af vores faste kulturarv. De omfatter bl.a. dysser, jættestuer, gravhøje, forsvarsanlæg og ruiner fra forhistorisk og historisk tid. Fortidsminderne vidner om en ganske anden levevis og kultur, der som regel ikke har nogen forbindelse med vor tids udnyttelse af landskabet. Alligevel har disse monumenter gennem årtusinder været en del af vore omgivelser og udgjort en kilde til både overtro og videnskab. Somme tider indgår de i en værdifuld geografisk og/eller funktionel helhed med det omgivende kulturlandskab og bør derfor bevares i et samlet kulturmiljø.
Fortidsminderne og kulturmiljøværdierne i landskabet skal kunne ses og opleves af alle. Ministeriet arbejder derfor med at formidle spor og sammenhænge i landskabet.
Fortidsminder som dysser, gravhøje og forsvarsanlæg er direkte beskyttet af naturbeskyttelsesloven. Andre fortidsminder - eksempelvis gamle broer, veje, agerspor, mindesmærker og krigergave - er først beskyttet, hvis ejeren har fået en særlig meddelelse herom fra Kulturarvsstyrelsen.
De beskyttede fortidsminder betragtes som umistelige, og der gives så godt som aldrig tilladelse til at fjerne dem. Der må derfor heller ikke foretages nogen form for indgreb i de beskyttede fortidsminder -
altså graves, pløjes, plantes, hegnes eller lægges skel.
Der er ca. 30.000 beskyttede fortidsminder i det danske landskab. Siden 1800-tallet er fortidsminderne blevet indtegnet på målebordsblade, og det er grundlaget for de fredningskort, der i dag bruges i administrationen af de beskyttede fortidsminder. Samtidig registreres fortidsminderne i databaser.
Der sker imidlertid en naturlig nedbrydning af fortidsminderne, især ruiner kan skades af det danske klima. Som en anden væsentlig del af formidlingen er ministeriet derfor i gang med at restaurere og vedligeholde de middelalderlige ruiner. De store stengrave fra oldtiden restaureres ligeledes og holdes løbende ved lige for at forhindre nedstyrtning. Besøgende kan således også i fremtiden opleve, hvordan f.eks. jættestuerne så ud, da de blev opført for 5.000 år siden.
Arkæologi
Ud over de ca. 30.000 beskyttede fortidsminder har vi kendskab til yderligere ca. 150.000 fortidsminder på landjorden. De er alle registreret i Kulturarvsstyrelsen og omfatter bopladser og bebyggelser fra oldtid, middelalder og renæssance, gravpladser, dysser og jættestuer, ødekirker, voldsteder, klosteranlæg, offerfund og meget andet, der vidner om menneskets færden i Danmark de sidste 15.000 år.
Fortidsminderne er som regel ikke umiddelbart synlige i det åbne land, hvor de ligger på landbrugsarealer og i skove, og i vore byer under den nuværende bebyggelse. De bliver ifølge museumsloven omfattet af en midlertidig beskyttelse, når man træffer på dem ved jordarbejder eller når de trues af planlagte bygge- og anlægsarbejder, råstofindvinding og dybdepløjning.
Museumslovens bestemmelser om den arkæologiske virksomhed og samarbejde med planmyndighederne har som mål at give et bedre grundlag for at foretage prioriteringer og afvejninger mellem forskellige hensyn i planlægningen. Kulturarvsstyrelsen har ansvaret for, at samarbejdet med plan- og fredningsmyndigheder fungerer så effektivt og smidigt som muligt, så hensynet til kulturarven så vidt muligt tilgodeses i arealplanlægningen.
Det vil i mange tilfælde være nødvendigt at udføre arkæologiske undersøgelser af truede fortidsminder for at sikre information og oldsager. Kulturarvsstyrelsen foretager den overordnede administration, koordinering og prioritering af den arkæologiske undersøgelsesvirksomhed, mens udgravningerne udføres af 48 statsanerkendte museer med hvert sit arkæologiske ansvarsområde.
Fortidsminderne på havbunden
De kulturhistoriske interesser på havbunden omfatter bl.a. stenalderbopladser, forhistoriske fiskeanlæg og grave, havne og ladepladser, sejlspærringer og andre bundfaste forsvarsanlæg. De omfatter også skibsvrag ældre end 100 år og disses laster og ballastbunker. Fortidsminderne på havbunden er beskyttet i af naturbeskyttelsesloven og museumsloven. Det betyder, at de hverken må forstyrres eller fjernes uden tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen.
Bopladser fra jægerstenalderen er et dominerende træk ved havbunden i Danmark. Der findes spor efter ca. 20.000 bopladser fra strandbredden og ud til 30-40 meters dybde. Det skyldes, at store dele af havbunden i de nuværende danske farvande dengang befandt sig over havets overflade. Da havet senere steg, blev bopladserne oversvømmet. Indlejret i havbunden findes stadig mange velbevarede oldsager, også af træ, ben og andet organisk materiale, som næsten ikke er bevaret på land.
En anden særpræget gruppe kulturminder fra Danmarkshistorien er de omkring 20.000 skibsvrag, der ligger på bunden af havet. Det store antal skyldes, at de danske farvande igennem århundreder har været tæt besejlet, og at de snævre og vanskelige passager har medført mange skibsforlis.
Sten- og jorddiger
De mange sten- og jorddiger, der deler landskabet på kryds og tværs, er ældre tiders hegn og skel. De vidner om tidligere tiders arealudnyttelse, ejendomsforhold og administrative strukturer. Digerne fungerer som vigtige grønne korridorer for dyr og planter i landskabet.
Sten- og jorddiger, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens bestemmelser, må ikke beskadiges, og de må ikke ændres eller nedlægges uden særlig tilladelse fra amtet. Kulturarvsstyrelsen har det øverste ansvar for digebeskyttelsen.
Lovgivning
Museumsloven. Lov nr. 473 af 7. juni 2001.
§ 4 i lov nr. 454 af 9. juni 2004 (overførsel af bestemmelser fra naturbeskyttelsesloven).
Fredede og bevaringsværdige bygninger
Der er omkring 300.000 bevaringsværdige bygninger i Danmark. Af disse er godt 9.000 fredede, der er af national betydning. Dem har staten ansvaret for. De resterende mange tusinde bevaringsværdige bygninger, som først og fremmest har regional eller lokal betydning, har kommunerne ansvaret for.
Fredning af bygninger sker efter lov om bygningsfrednings- og bevaring af bygninger og bymiljøer. Loven har til formål at værne landets ældre bygninger af arkitektonisk, kulturhistorisk eller miljømæssig værdi. Herunder bygninger der belyser bolig-, arbejds- og produktionsvilkår og andre væsentlige træk af samfundets udvikling. Også en bygnings omgivelser som f.eks. gårdrummet eller haven kan indgå i fredningen. En bygning skal som udgangspunkt være 50 år gammel, før den fredes, men også yngre bygninger kan undtagelsesvis fredes, hvis de rummer helt særlige kvaliteter.
De fredede bygninger repræsenterer de bedste eller mest karakteristiske bygninger fra middelalderen til i dag. Der er fredet eksempler på kongelige slotte og herregårde, bondegårde og husmandssteder, traditionelle borgerhuse, købmandsgårde med pakhuse, nyere etageboliger og villaer, offentlige bygninger som rådhuse, skoler og arrester, foruden jernbanestationer og industribygninger.
Alle kan komme med ideer til fredninger, men det er Kulturarvsstyrelsen, der beslutter, om der skal rejses en fredningssag. De fleste fredningssager rejses på baggrund af temagennemgange, hvor f.eks. en bestemt bygningstype eller en bestemt arkitekts bygningsværker gennemgås. Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur kan også foreslå bygninger fredet med den konsekvens, at en fredningssag startes.
Hvis Kulturarvsstyrelsen beslutter at rejse en fredningssag, forlægges sagen for Det Særlige Bygningssyn, der er kulturministerens særlige rådgiver i spørgsmål om bygningsbevaring. Hvilke bygninger der er fredede, kan ses i Fredningslisten.
Det overordnede mål med en fredning er at opretholde bygningen, som den er. Derfor kræver alle bygningsarbejder, der går ud over almindelig vedligeholdelse - både udvendige og indvendige, tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen. Ved vurderingen af en påtænkt ændring lægger styrelsen vægt på, at fredningsværdierne respekteres og at bygningen får en brug, der kan medvirke til at den bevares på længere sigt. Ved behandlingen af byggesager bliver styrelsen rådgivet af Det Særlige Bygningssyn.
Kulturarvsstyrelsen har udarbejdet en vejledning til ejere og brugere af fredede bygninger ”Når bygningen er fredet” og et antal informationsblade om bygningsbevaring, hvor man kan søge råd og vejledning om vedligeholdelse og istandsættelse af de enkelte bygningsdele samt om juridiske og økonomiske aspekter.
Kulturarvsstyrelsen kan yde økonomisk støtte til istandsættelse og restaurering af fredede bygninger i privat eje. Støtten gives i form af tilskud, lån, brugte byggematerialer og sagkyndig bistand. Desuden findes en række skattemæssige ordninger for ejere af fredede bygninger, som kan bidrage til bygningernes bevaring.
Endelig har Kulturarvstyrelsen mulighed for i enkelte tilfælde at købe, forvalte og sælge fast ejendom, erhverve begrænsede rettigheder i sådanne samt modtage og forvalte gaver og arv. Endvidere kan styrelsen med de bevilgende myndigheders godkendelse sikre inventar i fredede og bevaringsværdige bygninger.
Kun et meget lille antal bygninger fredes årligt. Det hænger sammen med, at der er andre måder at sikre bevaringsværdige bygninger på, nemlig i den kommunale planlægning. Kommuner kan således udpege bygninger som bevaringsværdige i kommuneplanen. Kommuner kan også udarbejde bevarende lokalplaner til sikring af bygningerne. Og endelig har kommunerne mulighed for på en række betingelser at yde økonomisk støtte til vedligeholdelsesarbejder på bevaringsværdige bygninger.
Til understøttelse af det kommunale bevaringsarbejde har Kulturarvsstyrelsen i tæt samarbejde med de pågældende kommuner udarbejdet et kommune- og kulturmiljøatlas, hvori de enkelte kommuners bygninger og by- og kulturmiljøer kortlægges. Der er pr. juni 2002 udgivet kommune- og kulturmiljøatlas for 66 kommuner.
Lovgivning
Bygningsfredning og bevaring er reguleret ved lov. Den første lovgivning er fra 1918, og den aktuelle er lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer (lovbekendtgørelse nr. 911 af 14. oktober 2001).
