Anbefalinger for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner er en del af gennemførelsen af Lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet (i det følgende Kulturministeriets tilskudslov) og Bekendtgørelse om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet.
Anbefalingerne skal styrke bestyrelser og direktioner i forhold til at løfte de ledelsesmæssige opgaver og det ansvar, loven og bekendtgørelsen pålægger dem, og understøtte, at tilskudsmodtagere løser offentligt finansierede opgaver professionelt, kompetent og effektivt.
Bemærk: Anbefalingerne er kun til download, dvs. publikationen kan ikke bestilles i trykt form.