TV 2/Østjylland

TV 2/ØSTJYLLAND er en public service-virksomhed, der sender nyheder og tv-programmer i Østjylland.

TV 2/ØSTJYLLAND er en af de otte regionale TV 2-stationer, der dagligt producerer nyheder og aktualitetsprogrammer. De øvrige stationer er TV SYD, TV 2/FYN, TV 2/Lorry, TV2 ØST, TV 2/NORD, TV/MIDT-VEST og TV 2/Bornholm.

De regionale TV 2-virksomheder er selvstændige, selvejende virksomheder (dog er TV SYD et A/S-selskab), der fungerer redaktionelt og økonomisk uafhængigt af TV 2/DANMARK A/S. Virksomhederne har dog et tæt samarbejde med TV 2 og leverer bl.a. nyhedsindslag til TV 2 Nyhederne.

Til hver enkelt regional TV 2-virksomhed er knyttet et repræsentantskab, der sammensættes med en alsidig repræsentation for det regionale kultur- og samfundsliv.

Den overordnede ledelse af den enkelte regionale TV 2-virksomhed varetages af en bestyrelse. De fastansatte medarbejdere ved den regionale TV 2-virksomhed vælger ét medlem samt én suppleant, mens de øvrige bestyrelsesmedlemmer vælges af repræsentantskabet.

Bestyrelsen ansætter en direktør for den regionale virksomhed. Den administrerende direktør for TV 2/ØSTJYLLAND er Peter Kramer.

TV 2/ØSTJYLLAND

Adresse: Skejbyparken 1
8200 Aarhus N


Tlf. nr.: 87 42 42 42