SNYK er genreorganisationen for ny kompositionsmusik og anden eksperimenterende musik i Danmark, der er landsdækkende og internationalt orienteret. SNYK er støttet af Kunstrådets Musikudvalg og afholder bl.a. musikfestivalen Wundergrund.
SNYK blev stiftet den 10. april 2000, på initiativ af bl.a. Dansk Komponistforening og Dansk Musiker Forbund. SNYK er den officielle genreorganisation for ny musik med en årlig bevilling fra Kunstrådets Musikudvalg. Formålet med dannelsen af SNYK, var at skabe et organ, der kunne samle scenen for ny musik. Bag dannelsen af SNYK stod en række aktører, der udgjorde SNYKs repræsentantskab. Siden er flere kommet til, og alle aktører inden for ny musik kan ansøge om at blive optaget i repræsentantskabet.