JazzDanmark er en non-profit interesseorganisation der arbejder for at synliggøre og støtte dansk jazz i Danmark og i udlandet. Organisationen sikrer de bedst mulige vilkår for dansk jazz i Danmark og internationalt samt udbredelse, viden og kendskab til dansk jazz.
JazzDanmark servicerer og assisterer alle aktører i det danske jazzmiljø i Danmark og i udlandet og er desuden en selvfølgelig kontakt for udenlandske jazzmusikere og arrangører.
JazzDanmark har aktiviteter inden for følgende hovedområder:
- støtte og rådgivning til professionelle jazzmusikere
- efteruddannelse af professionelle jazzmusikere
- styrkelse af vækstlag - internationale aktiviteter
- eksport af dansk jazz
- netværksskabende aktiviteter
- spot på jazz (aktiviteter, der skaber offentlig opmærksomhed om jazz)
- udbredelse af jazz i Danmark
JazzDanmark er primært financieret af Kunstrådet, men modtager også projektstøtte fra Kopifon, Dansk Musiker Forbund og Dansk Artist Forbund.