DanskeSpil A/S som indtil 2006 hed Dansk Tipstjenste A/S blev stiftet 1948 og udbyder lotto, skrabespil, tipning og andre spil ifølge Lov om visse spil, lotterier og væddemål, til daglig kaldet "tipsloven". Staten ejer 80% af aktierne, mens Danmarks Idræts-Forbund (DIF), og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) hver ejer 10%.
Overskuddet tilfalder en række almennyttige organisationer og andre velgørende formål.
Virksomheden, som pr. 1. juli 2006 skiftede navn til Danske Spil A/S, er en koncern, der består af moderselskabet Danske Spil A/S og datterselskabet Dansk Automatspil A/S. Samlet omsatte koncernen i 2009 for 10,1 mia. kr.