CLICK er en ny, årligt tilbagevendende begivenhed, som sætter fokus på den digitale kunst eller “new media arts”. Festivalen byder på workshopper, udstillinger, foredrag og koncert-events, hvor publikum får mulighed for at stifte bekendtskab med den anderledes kunstform
Aftenprogrammet præsenterer forskellige elektroniske musiknavne som blandt andre Matthew Dear (US) Hype Williams (UK) og Rumpistol (DK).
Kulturværftet Helsingør lægger lokaler til festivalen, der varer fra 30. april til 5. maj.
Bag festivalen står artFREQ, Distortion og Wundergrund Festivalen.
Kulturminister Uffe Elbæk holder tale onsdag d. 2. maj, og udstillingerne er kurateret af Jakob Sikker Remin, Casper Øbro og Mikael Fock.
De mange workshopper og størstedelen af programmet er gratis.
Se festivalprogrammet på hjemmesiden, clickfestival.dk
Læs interview med kurator Jacob Sikker Remin her.