Ophavsretten er kunstnernes “ejendomsret” til de værker og præstationer, de har frembragt. Ophavsretten giver grundlæggende kunstnerne mulighed for at opnå vederlag for enhver senere brug af deres kunstneriske produktion. Uden ophavsretten ville kunstnerne være retsløse, så snart deres arbejder var kommet til omverdenens kendskab og kunne udnyttes af alle og enhver.
Udviklingen af ophavsretten er ofte sket i takt med fremskridt inden for den moderne reproduktionsteknik. Med bogtrykkerkunstens opfindelse blev det for alvor vigtigt at beskytte ophavsmænds rettigheder, og diskussionen om ophavsretten fortsætter i dag, hvor elektroniske medier og specielt internettet på ny udfordrer loven om ophavsret.
Beskyttelse af værker
Efter ophavsretsloven har den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, ophavsret til værket.
Som eksempler på beskyttede værker i lovens forstand kan nævnes litteratur, musik, sceneværker, film, billedkunst - herunder fotografisk kunst, bygningskunst og brugskunst - og edb-programmer. Det er værkets udtryk, som er beskyttet, det vil sige værket i dets konkrete udformning. Beskyttelsen omfatter derimod ikke idéer, koncepter, procedurer, metoder og algoritmer.
Ophavsretten opstår, når værket frembringes. Der stilles altså ikke krav om, at værket skal registreres, før det er beskyttet. Retten består indtil 70 år efter ophavsmandens dødsår.
Ophavsretten giver ophavsmanden eneret til at fremstille eksemplarer af sit værk (kopier) og til at gøre det tilgængeligt for almenheden, f.eks. ved at sælge eksemplarerne eller ved at lægge værket ud på internettet. Ophavsmanden kan helt eller delvis overdrage sin ret til andre, typisk mod et vederlag.
Efter ophavsretsloven har ophavsmanden i øvrigt krav på at blive navngivet (krediteret), hvis der fremstilles eksemplarer af værket, eller hvis det fremføres offentligt. Det er forbudt at ændre værket eller gøre det tilgængeligt for almenheden på en måde eller i en sammenhæng, der er krænkende for ophavsmandens anseelse eller egenart.
Krænkelse af ophavsretten kan medføre erstatningsansvar og straf i form af bøde eller fængsel.
Beskyttelse af andre præstationer
I ophavsretsloven findes også bestemmelser om beskyttelse af udøvende kunstnere (skuespillere, musikere, dansere m.fl.), producenter af lydoptagelser (pladeselskaber), producenter af billedoptagelser (filmproducenter), radio- og fjernsynsforetagender, fotografer og producenter af kataloger, tabeller, databaser og lign.
Beskyttelsestiden for disse grupper er 50 år, fra optagelsen har fundet sted. For katalogproducenternes vedkommende er den dog kun 15 år fra det år, arbejdet blev offentliggjort. Her stilles der altså heller ikke noget krav om registrering som betingelse for beskyttelsen.
Kollektiv forvaltning
Mange af de aktiviteter i samfundet, som involverer brugen af beskyttede værker, ville blive besværlige - både for brugere og ophavsmænd - hvis man altid skulle bede hver eneste ophavsmand og alle indehaverne af andre former for rettigheder om tilladelse. Derfor overdrager ophavsmændene ofte rettighederne til et forvaltningsselskab, som påtager sig at administrere rettighederne. På nogle områder er der regler om en aftalelicens, hvor en kollektiv aftale udstrækkes til at gælde for alle rettighedsindehavere inden for et givent område. Eksempler på forvaltningsselskaber er KODA, Gramex og COPY-DAN.
Indskrænkninger
I ophavsretsloven findes en række bestemmelser, der ud fra samfundsmæssige afvejninger indskrænker ophavsretten. F.eks. er der regler, der særligt tilgodeser brugere inden for undervisning, på sygehuse, på biblioteker m.m.
International ophavsret
Ophavsretten er international i den forstand, at danske værker beskyttes de fleste steder i udlandet, og udenlandske værker beskyttes i Danmark. De internationale ophavsretskonventioner administreres af WIPO.
Ophavsretten er i høj grad genstand for EU-harmonisering. Se EU-Kommisionens hjemmeside.