Generelt om medier

Mediepolitikken betragtes som en integreret del af kulturpolitikken. Hovedparten af reguleringen af medier hører derfor under kulturministerens ressort.

Der er behov for regulering af udøvelsen af radio- og tv-virksomhed som følge af massemediernes samfundsmæssige betydning, herunder for udviklingen af dansk kultur og for den politiske debat i Danmark.

Medielovgivningen

Medielovgivningen i Danmark omfatter først og fremmest radio- og tv-lovgivningen samt medieansvarsloven, som henhører under henholdsvis Kulturministeriet og Justitsministeriet.

Kulturministeriets lovgivning på medieområdet omfatter ud over radio- og tv-lovgivningen visse love relateret til de trykte medier (dagblade og tidsskrifter).

Telelovgivningen, der henhører under Erhvervs- og Vækstministeriet, regulerer generelt adgangen til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (herunder frekvenser, der benyttes til radio og tv) med det hovedsigte at sikre et velfungerende, konkurrencebaseret marked.

Statsministeren betragtes historisk som ”pressens minister” og varetager fortsat overordnende og principielle spørgsmål af betydning for pressens vilkår. Lovgivningen på området ligger imidlertid under Kulturministeren.

Regulering af radio og tv

Den indholdsmæssige regulering af radio- og tv-virksomhed samt tv-lignende tjenester på f.eks. internettet er fastlagt i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. Med hjemmel i loven er der udstedt en række bekendtgørelser mv., som indeholder regler, der supplerer og uddyber lovens bestemmelser.

Loven indeholder regler vedrørende adgangen til at udøve radio- og tv-virksomhed i Danmark, bestemmelser om bl.a. DR’s, TV 2/DANMARK A/S’ og de regionale TV 2-virksomheders public service-virksomhed (alsidighed, kvalitet, mangfoldighed), regler om de organisatoriske og økonomiske forhold vedr. DR og de regionale TV 2-virksomheder, regler om fordeling af programmer i fællesantenneanlæg (”must carry”), regler om distribution af radio og tv via sendemaster, regler om Radio- og tv-nævnet, regler om reklamering og sponsorering i radio og tv, regler om licens mv.

Udgangspunktet i radio- og tv-loven er, at danske foretagenders udøvelse af radio- og tv-virksomhed kræver tilladelse eller registrering hos den relevante myndighed, Radio- og tv-nævnet, der er et uafhængigt nævn, som er nedsat af kulturministeren, og som sekretariatsbetjenes af Kulturstyrelsen. Læs om Radio- og TV-nævnet

Det gælder dog ikke DR og de regionale TV 2-virksomheder, der udøver deres public service-virksomhed direkte efter loven og på baggrund af public service-kontrakter med kulturministeren, som bl.a. uddyber og præciserer de generelle public service-forpligtelser i loven.

Læs mere om DR’s forpligtelser

Læs om de regionale TV 2-virksomheders forpligtelser

For tv, der distribueres via internettet e.l., gælder, at det forudsætter registrering hos Radio- og tv-nævnet, hvis der er tale om traditionelt (såkaldt lineært) tv, hvorimod tv-lignende on demand-tjenester, f.eks. ”video on demand”, hverken kræver tilladelse eller registrering.

Læs om reguleringen på Kulturstyrelsens hjemmeside

For al radio- og tv-virksomhed (herunder tv-lignende on demand-tjenester på nettet e.l.), gælder, at den – ud over de nærmere indholdsmæssige krav, der kan være fastlagt i en kontrakt eller tilladelse – er underlagt visse generelle regler i radio- og tv-lovgivningen, herunder reklamereglerne og regler om beskyttelse af børn og unge mod vold og pornografi. Det er Radio- og tv-nævnet, der generelt fører tilsyn med radio- og tv-foretagenders overholdelse af tilladelsesvilkår og de generelle regler.

Indholds- og informationstjenester på nettet mv., der ikke er tv-lignende, er ikke omfattet af radio- og tv-lovgivningen. Udbydere af disse tjenester er dog – ligesom alle andre medieforetagender – underlagt generel lovgivning, herunder medieansvarsloven i visse tilfælde, markedsføringsloven, konkurrencelovgivningen, straffeloven mv.

Udøvelse af radio- og tv-virksomhed og distribution af radio og tv via sendemaster forudsætter – ud over tilladelse eller registrering i medfør af radio- og fjernsynsloven – en frekvenstilladelse i henhold til frekvensloven.

Grundlaget for lovgivningen på radio- og tv-området har igennem de seneste år været politiske aftaler mellem regeringen og ét eller flere partier i Folketinget; normalt for en fireårsperiode.

Se de seneste medieaftaler

Se Kulturministeriets lovgivning på medieområdet

TV 2’s overgang til betalings-TV

Pr. 1. januar 2012 er TV 2 blevet en betalings-tv-kanal. Modtagelse af TV 2 efter 1. januar 2012 stiller således særlige krav til dit modtageudstyr. Da TV 2 ikke længere er frit tilgængelig til modtagelse med almindelig antenne, skal du være tilsluttet en tv-distributør for fortsat at modtage TV 2.

Ønsker du fortsat at modtage TV 2 med antenne, skal henvendelse ske til Boxer-TV. Ønsker du at modtage TV 2 på anden vis (via parabol, kabel-tv, fællesantenne eller bredbånd), skal henvendelse ske til én af de flere forskellige distributører på disse platforme.

Hvis du vil teste, hvad ændringerne i tv-modtagelsen i begyndelsen af 2012 betyder for dig, hvordan du sikrer dig adgang til fortsat at modtage TV 2, og om du har det rette tv-udstyr, eller har andre spørgsmål i relation til de kommende ændringer, kan du læse mere ved at følge nedenstående link:

Læs mere om ændringerne på TV 2’s informationsside

Læs om TV 2/DANMARK A/S’ forpligtelser