Mennesker har altid haft behov for at kende deres egen kulturarv som et nødvendigt udgangspunkt for tilværelsen og som en væsentlig del af både deres egen og deres lands identitet.
Gennem tiderne har Danmark derfor opbygget samlinger, der giver os muligheder for at forholde os til vores fortid for bedre at kunne forholde os til og forstå vores nutid og verden omkring os.
Ministeriets kulturbevaingsområde omfatter opgaver vedrørende den danske kulturarv i bred forstand. En stor del af den danske kulturarv befinder sig på landets museer, arkiver og biblioteker. Men også fredningen af landets fortidsminder og bygninger er omfattet af bestræbelserne på at bevare vore fælles kulturarv. Af særlige indsatsområder arbejdes der i øjeblikket på at digitalisere prioriterede dele af kulturarven med henblik på bevaring, formidling og tilgængeliggørelse. Et eksempel herpå er digitaliseringen af DR’s arkiver.
Bevaring af værdifulde kulturmiljøer
Det Danmark, vi kender i dag, er resultatet af menneskets virkelyst. Hver generation har sat sit præg på land og by. Ud over landet findes der spor af f.eks. fortidsminder som jættestuer og middelalderlige ruiner, sten- og jorddiger, der bliver til linier i landskabet eller bygninger som bondegårde, herregårde, slotte og fabrikker.
Det er ikke bare de enkelte kulturhistoriske elementer, der skal sikres. Ofte er deres omgivelser også så vigtige, at de bør bevares som værdifulde kulturmiljøer. Alle disse mange spor af menneskers aktivitet gennem tiderne fortæller historierne om fortidens samfundsmæssige udvikling. Derfor har vores kulturarv meget at lære os.
Det er staten, amter, kommuner og museer, der har et ansvar, når kulturhistoriske enkeltelementer og kulturmiljøer skal bevares, men også borgernes medvirken er nødvendig.